Store Heddinge

Bækvej 2 er sendt på tvangsauktion

retten_hammer2

Store Heddinge: Realkredit Danmark har sendt ejendommen Bækvej 2 i Store Heddinge på tvangsauktion

Ejendommen Bækvej 2 i Store Heddinge beskrives som et enfamiliehus opført i gule sten med delvis eternitskifer og delvis tegltag, opført i 1961 med om-/tilbygning i 2012. Der er et samlet boligareal på 426 m².

Boligen indeholder: Entre/gang med mørkt flisegulv, stort vinduesparti med dør til terrasse. Baggang med udgang til terrasse. Trappe op til den ene del af beboelsen, der omfatter: Fordelingsgang, lille værelse, soveværelse/kontor, badeværelse med hvide gulvfliser, bruseniche, skab med vask, toilet, lyse vægfliser og træloft samt et værelse. Fra gangen nedgang til kælder. Stue med brændeovn, fletparketgulv og udgang til overdækket træterrasse. Bue til køkken /alrum med trægulv, træloft og hårde hvidevarer.

Den anden del af boligen indeholder: Stor stue med træloft med synlige bjælker, udgang til overdækket terrasse, samt trappe til 1. sal. Stort badeværelse med spabad, toilet, flisegulv, træloft, skabsarrangement med 2 vaske, samt yderligere skab. Kontor/værelse med træloft.

På 1. sal: Meget stor repos med skråvægge og ovenlysvinduer, fire meget store værelser med skråvæg og ovenlysvinduer samt to mindre rum, der ikke er færdiggjort.
Kælder: Indgang med trappe op til beboelsen, lille rum, vaskerum, tørrerum samt yderligere to kælderrum.
Selvstændig lejlighed i gavlen af den ene bygning, omfatter: Lille entre, stue i åben forbindelse med køkken, badeværelse med hvide fliser, bruseniche samt et soveværelse.Endvidere et udhus på 121 m², opført i træ i 1993, med plads til flere biler, diverse udhusrum, samt rum med pillefyr. Grunden er på 1.196 m².

Ejendomsværdien er sat til 970.000 kroner, heraf grundværdi 389.200 kroner.

Tvangsauktionen afholdes tirsdag den 4. november klokken 10:00 ved Retten i Roskilde

Kommentarer