Bakkens syngepiger i Traktørstedet på lørdag
Store Heddinge: Traktørstedet i Gjorslev Bøgeskov får besøg af tre ægte bakkesangerinder på lørdag
Lørdag den 20. april gæster tre dejlige og ikke mindst ægte syngepiger fra Bakkens Hvile, Traktørstedet i Gjorslev Bøgeskov.
Sammen med deres pianist vil Karen-Marie Lillelund, Tina Grunwald og Lone Jensen skabe en stemningsfyldt og festlig aften.
Arrangementet starter klokken 18 med en to retters menu. Der startes med forelfilet & rygeostsalat med radiser, agurk & purløg, samt friskbagt brød. Som hovedret serveres svampefarseret unghanebryst med saute af forårsgrønt, kraftig sky med urter & små nye kartofler. Herefter serveres the og kaffe.
Underholdningen starter klokken 19.30. Aftenen slutter cirka klokken 23.
Billetterne koster 350 kroner og de kan bestilles pr mail efter først til mølle princippet og kun forudbetalte reservationer er gældende.
Man kan også foretage reservationer og forudbetaling på Traktørstedet i den almindelige åbningstid.
Kommentarer