Bål bredte sig til stald på Nederste Linievej onsdag
Strøby Egede: En 31-årig mand fra Strøby havde onsdag eftermiddag tændt et bål der bredte sig til en staldbygning
Onsdag den 12. juni klokken 16:42 kørte politiet og brandvæsnet til ildebrand i en bygning. Ved ankomsten til stedet var der ildebrand i en staldbygning, og brandvæsnet fik hurtigt slukket ilden.
Politiet traf en 31-årig mand fra Strøby, som uden for bygningen havde tændt et bål, men ilden / varmen herfra havde så efterfølgende antændt bygningen. Den 31-årige blev sigtet for overtrædelse af beredskabsloven på grund af uforsigtighed ved bålafbrændingen. Han kan således forvente at modtage et bødeforelæg.
Kommentarer