Bankoforeningen Elverhøj uddelte 85.000 kroner
Bankoforeningen Elverhøj uddelte onsdag aften 85.000 kroner til 11 forskellige lokale foreninger.
Onsdag den 22. februar uddelte Bankoforeningen Elverhøj 85.000 kroner fra det seneste års overskud til 11 lokale foreninger, i anledning af foreningens fire års jubilæum den 27. februar.
Pengene er overskuddet fra det ugentlige bankospil hvor mellem 80 og 100 entusiaster mødes til hyggeligt samvær og spil onsdage klokken 19 i Hårlevhallens cafeteria på første sal.
– Vi har i år modtaget det højeste antal ansøgninger siden foreningens start. Ud af de 19 indkomne ansøgninger har vi tilgodeset 11 af dem, oplyser Charlotte Andersen, som er kasserer i bankoforeningen til Stevnsbladet.
Foreningen uddelte 30.000 kroner i 2014, 50.000 kroner i 2015 og 93.622 kroner i 2016.
Beløbsmodtagere:
- Ranestedet i Varpelev: 5.000 kroner
- Mødestedets brugergruppe: 5.000 kroner
- Mødestedets sangkor: 5.000 kroner
- Hårlev BK (Boldklub) : 5.000 kroner
- Stevns Frivillighedscenter: 7.000 kroner
- Cafe Stevnens køkken: 8.000 kroner
- Karise Højskole: 10.000 kroner
- Vallø Billard og Dart: 10.000 kroner
- 3F Senior Vallø: 10.000 kroner
- Vallø Seniorforening: 10.000 kroner
- HBE (Hårlev Borger- og Erhvervsforening): 10.000 kroner
Kommentarer