Klippinge

Beboere i Klippinge kæmper for bedre internet

klippinge_fiberskilt

Klippinge: En beboergruppe i Klippinge har sat gang i et projekt med at skaffe fiberkabler til byen.

Der har i den sidste tid været meget i medierne om bedre udbredelse af fibernetforbindelse og bedre mobil dækning i yderområderne i Danmark. Mange har allerede en internetforbindelse via telefonnettet. Men med en fibernetforbindelse får man hurtigere hastigheder for de samme penge samt mulighed for tilvalg af fleksible TV pakker og andre fordele.

Der er allerede etableret fibernetforbindelser i Store Heddinge, Strøby, Strøby Egede og der er netop blevet startet et fiberprojekt i Magleby.

Men fibernetkablerne bliver ikke automatisk bliver rullet ud, der kræves et vist antal tilmeldinger før fiberselskabet vil grave. Derfor arbejder flere beboere i Klippinge på at skaffe fiberkabler til byen.

– Så det er os selv der skal tage initiativ til at opgradere infrastukturen i Klippinge og altså ikke noget der kommer via et krav fra politikkerne, hvilket er en vinkel på emnet jeg ikke har hørt noget om før, fortæller talsmanden for gruppen, Anders Rostén.

Klippinge er en by med mange ældre mennesker som har svært ved at gennemskue hvad fiber er eller hvad det giver af fordele, men også mange yngre mennesker med samme udfordring. Beboergruppen vil derfor i den kommende weekend husstandsomdele et brev, der blandt andet oplyser om fordelene ved en fibernetforbindelse.

Kravet er at 145 ud af 284 hustande i Klippinge tilmelder sig før Fibia vil lægge fiber ned i byen.

-Vi har en frist indtil søndag den 26. April, at nå 145 tilmeldte. Er der ikke nok tilmeldinger vil Fibia ikke grave fiber ned, og så skal vi vente lang tid før vi får mulighed for at få fiber igen! Det er NU eller om meget lang tid… :), oplyser Anders Rostén.

– Det er derfor meget vigtigt at du også gør en indsats og spreder budskabet i byen og deler dette brev med alle du kender – inkl. din nabo og din nabos nabo.

Det er i øjeblikket gratis at få etableret fiber og lige nu binder man sig maksimalt for 6 måneder til 149 kroner  pr måned.

Beboergruppen har lavet en Facebook-gruppe kaldet ”Fiber i Klippinge” og en informations side på www.Klippinge.dk. De opfordrer til at man stiller eventuelle spørgsmål på facebook-gruppen da alle derved kan se svarene på de spørgsmål der stilles.

Gruppen har desuden har hængt 6 skilte op i byen med henvisning til www.Klippinge.dk.

Kommentarer