Begge sigtede blev kendt skyldige i drabet på Anders
Lyderslev: Dommere og nævninge i Retten i Roskilde var her til morgen enstemmigt enige om at begge de tiltalte er skyldige
Den 34-årige tidligere fængselsbetjent Thorsten Thomsen fra Stevns er i dag, mandag den 4, februar, kendt skyldig i drabet på den 22-årige mekaniker Anders Mark Hansen, fra Lyderslev, den 2. marts sidste år.
Den 28-årige medtiltalte Ronni Lauenborg Elg fra Køge er kendt skyldig i medvirken til drabet. Det skriver bt.dk.
En festlig aften med syv uskyldige sms’er endte med at koste den 22-årige mekaniker Anders Mark Hansen livet, ifølge anklager Bente Schnack. Det skriver bt.dk.
– Der er ingen tvivl om, at de sms’er har gjort TT fuldstændig tosset på Anders. Et vidne forklarede, at TT har sagt, at Anders skulle have en røvfuld og puttes i et hul, sagde Bente Schnack i retten under sin procedure.
Den 1,88 meter høje Ronni Lauenborg Elg, der vejede omkring 130 kg ved anholdelsen, nøjedes med at rynke brynene, da retsformand Mogens Pedersen læste kendelsen op. Det skriver Sjællandske.
Thorsten Thomsen stirrede først ned i bordet og rystede kraftigt på hovedet og dernæst begyndte at græde. Retten måtte derfor holde en pause, inden kendelsen blev læst op i sin ordlyd.
Imens sad Ronni Lauenborg Elg og læste kendelsen igennem med sin advokat Henrik Stagetorn.
Da retten blev sat igen, var det uden Thorsten Thomsen, der ifølge hans advokat Kim Holst ville blive i et tilstødende lokale.
Ved kendelsen blev der lagt vægt på, at de strips, som Anders Mark Hansen blev bagbundet med, samt det baseballbat, offeret var blevet slået med, tilhørte Thorsten Thomsen.
Medtiltalte Ronni Lauenborg Elg blev kendt medskyldig i drab, fordi han havde haft mulighed og pligt til at handle og tilkalde hjælp.
Der er ikke noget nyt om hvornår straftildelingen finder sted.
Kommentarer