Bente Ansholm udstiller på Gymnastikefterskolen

Boestofte: Måneden ud kan man se flere af Bente Ansholms flotte malerier på Gymnastikefterskolen Stevns
Bente Ansholm, der bor i Store Heddinge, udstiller lige nu på Gymnastikefterskolen Stevns i Boestofte. De udstillede malerier er udført i akryl.
Bente Ansholm har atelier og permanent udstilling i den tidligere løgfabrik på Tingvej i Varpelev sammen med Annette Sjølund og Miriam Reiner. Hun har siden 1997 deltaget i Åbne Atelierdøre Stevns – Faxe, der altid foregår den sidste weekend i august. Hun er desuden medlem af den lokale kunstnergruppe CaCO3s.
Udstillingen kan ses i dagtimerne i hele marts måned på Gymnastikefterskolen Stevns, Boestoftevej 58, 4660 Store Heddinge.
Kommentarer