Beruset 74-årig kørte i grøften på Voldstedvej
Frøslev: En 74-årig lokal mand, der var påvirket af spiritus, kørte tidligt i morges i grøften på Voldstedvej ved Frøslev
Tidligt i morges, fredag den 20. september klokken 05:22 kontaktede en anmelder politiet, fordi han netop var kørt forbi en bilist, der var havnet i grøften. Anmelderen var standset og havde talt kortvarigt med bilisten, der havde virket påvirket af spiritus. Anmelderen kontaktede politiet og forlod stedet.
Da politiet kom til stedet, var den forulykkede bil stadig i grøften, men føreren havde forladt stedet. Politiet fandt dog føreren, en 74-årig mand fra Store Heddinge, kort efter på hans bopæl, hvor en alkometertest afslørede, at han var påvirket af spiritus. Han blev derfor kortvarigt anholdt for afhøring til sagen samt udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol.
Ingen andre parter var involveret i uheldet, og den 74-årige vil høre nærmere fra politiet, når blodprøven er analyseret.
Kommentarer