Biblioteket informerer om digital postkasse
Stevns Kommune: Store Heddinge Bibliotek inviterer til informationsmøde om digitale postkasser på onsdag
Fra den 1. november, skal alle, som kan, skal have en digital postkasse.
Onsdag den 15. oktober klokken 10 afholdes der et informationsmøde om digitale postkasser på Store Heddinge Bibliotek.
Her kan man få svar på eventuelle spørgsmål, hvis man har nogle ting, man gerne vil have sat bedre på plads.
Der vil blandt andet blive svaret på disse spørgsmål:
- Kan jeg ikke bare bruge min e-boks?
- Hvad med min mor på plejehjemmet?
- Hvordan fungerer det?
- Må min mand/kone passe min digitale postkasse?
Efter mødet, der varer omkring en time, er der mulighed for at få udstedt NemID – eller få hjælp til at oprette en digital postkasse.
Det er gratis at deltage.
Man skal tilmelde sig på telefon 5650 3070 eller på e-mail: internemt@stevns.dk.
Informationsmødet afholdes onsdag den 15. oktober klokken 10 på Store Heddinge Bibliotek
Kommentarer