Bilist stak af fra politiet
En patrulje meddelte fredag vagtcentralen i Midt- og Vestsjællands Politi om, at de kl. 11.20 eftersatte en bil, på Gjorslevvej i Store-Heddinge, der ikke ville standse på patruljens anmodning.
Bilen kørte ind på marken omkring Gjorslev Gods, og flere patruljer kom til stedet for at standse køretøjet, der havde påsat stjålne nummerplader.
Bilen standsede, da den påkørte en patruljebil, og i bilen sad en 20-årig mand bag rattet og en 18-årig kvinde begge fra Vordingborg. Begge personer blev anholdt, og ved ransagning af bilen fandt politiet kokain, hvorfor føreren blev kørt til sygehuset for at få udtaget en blodprøve.
Begge personer i bilen vil høre nærmere, når resultatet af blodprøven er kommet i politiets besiddelse.
Kommentarer