Boestofte

Billetsalget til ’Mød mig på Cassiopeia’ er startet

Lyderslev: Billetsalget til årets sommerforestilling hos Stevns Friluftsscene, ’Mød mig på Cassiopeia’ er startet.

Lørdag den 25. juni er der premiere på ’Mød mig på Cassiopeia’ – årets sommerforestillingen hos Stevns Friluftsscene, i Amfi-teateret på Gymnastikefterskolen Stevns.

Forestillingen er med den velkendte musik af Kai Normann Andersen, men med en mere moderne bearbejdning af teksten, foretaget af Adam Price, som gør dialogen mere nutidig, men også med et tvist af den velkendte Price humor.

Læs også: Stevns Friluftsscene inviterer til stormøde tirsdag

De medvirkende har øvet siden nytår, under kyndig vejledning af Anna Hansen, og den er så småt ved at tage form. Man er nået langt, både med stykket, men også med mange af kostumerne.

Man kan følge årets sommerforestilling på Facebook og på hjemmesiden www.stevnsfriluftsscene.dk, hvor der løbende vil blive lagt billeder og nyheder op, så man kan følge med i, hvordan årets forestilling skrider frem.

Billetterne koster 100 kroner for voksne, 50 kroner for børn 7 til 14 år, og børn under 7 år har gratis adgang.

Som noget nyt er det i år muligt at købe en skovturspakke for 250 kroner. Den består af en tapas-platte fra et lokalt køkken, et tæppe, service og selvfølgelig en billet til forestillingen. Der vil være mulighed for at købe drikkevarer til rimelige priser samt de berømte æbleskiver.

Billetter kan bestilles på telefon 2619 9957 eller e-mail billetter@stevnsfriluftsscene.dk. Betaling kan ske kontant eller med Mobilepay/Swipp.

Friluftsscenen glæder sig til at præsentere forestillingen og byder velkommen til alle.

Forestillingen har premiere lørdag den 25. juni klokken 14:30 og spiller herefter:

  • Søndag den 26. juni klokken 14:30
  • Tirsdag den 28. klokken 19:30
  • Onsdag den 29. juni klokken 19:30
  • Fredag den 1. juli klokken 19:30
  • Lørdag den 2. juli klokken 14:30

Forestillingen kan opleves i Amfi-teateret på Gymnastikefterskolen Stevns, Boestoftevej 54, 4673 Rødvig.

Foto: fra venstre mod højre Niklas Schou, der spiller komponisten John Berger, Lars Fridberg Nielsen, der spiller Harry Smith, Sophie Jørgensen, der spiller musen Polyhymnia og Heidi Dyrholm, der spiller Irene Berger. Fotograf Ole Wrietsch:

 

Kommentarer