Store Heddinge

Blev dræbt af toget søndag aften

blaa_blink2

Store Heddinge: En person blev søndag aften dræbt på stedet, efter at være blevet påkørt af et tog i Store Heddinge

Søndag den 26. oktober klokken 19:27 fik politiet en anmeldelse om en personpåkørsel på Bjælkerupvej lige syd for rensningsanlægget i Store Heddinge.

– Personen blev påkørt af toget i en jernbaneoverskæring ved Fægangen 5 i Store Heddinge og døde på stedet, siger vagtchef Michael Hvid til bt.dk.

Politiet er stadig i gang med at undersøge omstændighederne bag ulykken.

– Vi er ved at afhøre vidner på stedet. Togføreren skal vi også tale med, siger Michael Hvid.

Den dræbte er endnu ikke identificeret. Der er blevet fundet nogle papirer på stedet, men det vides endnu ikke om de tilhører den dræbte.

Togdriften mellem Køge og Rødvig blev indstillet efter ulykken. Der blev i stedet indsat busser på strækningen.

Kommentarer