Store Heddinge

Bliv Danmarks ubestridte konge i hotdogspisning

dm_hotdogspisning_steffs_pl

Store Heddinge: Nytorvs Grill på torvet i Store Heddinge deltager i konkurrencen om at finde Danmarks bedste hotdogspisere.

Frem til den 27. maj er der åbent for kvalifikationen hos de tilmeldte Steff’s Place forhandlere, deriblandt Nytorvs Grill på torvet i Store Heddinge.

Olympiske Lege, EM i fodbold, Tour de France, Wimbledon og DM i Hotdogspisning. Det bliver en stor sportssommer, og først på menuen står DM i Hotdogspisning, der efterhånden har slået sig godt og grundigt fast i danskernes bevidsthed. Kvalifikationsrunden er nu i gang, og de 10 finalisterne skal findes.

Førstepræmien i DM i Hotdogspisning-finalen er et rejsegavekort på 20.000 kroner, samt den eftertragtede titel som Årets Hotdogkonge 2016.

Men som noget nyt er der også flotte præmier til de lokale vindere, hvor der er et weekendophold på spil til en værdi af 1.499 kroner.

Reglerne er ganske simple – spis så mange hotdogs som muligt på 15 minutter. De ti bedste på landsplan kommer i finalen, der afholdes den 3. juni i Aalborg til en kæmpe event på Gammel Torv. Adgang til konkurrencen – og i første omgang et kvarter i hotdog-himlen – koster 100 kroner, og som altid går alle pengene ubeskåret til et velgørende projekt. I år er det Idrætsforeningen for Handicappede i Aalborg, der kan nyde godt af en økonomisk saltvandsindsprøjtning.

Kommentarer