Bombe-dramatik lørdag i Store Heddinge
Store Heddinge: I lørdags var der dramatik lidt ud over det sædvanlige i Store Heddinge.
Klokken 13 indløb der en anmeldelse om noget mistænkeligt ved Nordeas døgnboks på Nytorv. Anmeldelsen gik på, at der var nogle ledninger, der stak ud af boksen.
Hærens ammunitionsrydningstjeneste blev tilkaldt, da det ikke kunne afvises, at der var tale om en bombe.
Nytorv blev spærret i begge ender, og afspærringen blev opretholdt frem til ved 17-tiden.
Det blev til sidst konstateret, at der heldigvis var tale om en falsk alarm, og den formodede årsag til de synlige ledninger var efter alt at dømme, at en boks-kunde var kommet til at trække ledningerne med ud af boksen i forbindelse med almindeligt brug.
Kommentarer