Borgere med handicap inviteres til dialog

Stevns Kommune: Handicaprådet i Stevns Kommune ønsker at mødes med borgere med handicap og deres pårørende
Torsdag den 12. december inviterer Handicaprådet i Stevns Kommune borgere med handicap og deres pårørende til informationsmøde om arbejdet i handicaprådet. Ved at møde op kan man påvirke udviklingen af handicapområdet i Stevns Kommune og dermed få indflydelse på mulighederne som borger med handicap.
Tilmelding til Handicaprådsformand Jan Jespersen på telefon 60 88 79 13 eller mail 13jespersen@gmail.com senest tirsdag den 10. december 2013.
Handicaprådet ønsker:
- At udvikle arbejdet i handicaprådet
- At involvere unge i arbejdet i handicaprådet
- At få ny inspiration til det politiske arbejde på handicapområdet
Handicaprådet søger svar på:
- Hvordan kan handicapidrætten i Stevns Kommune udvikles?
- Hvilke aktiviteter har man brug for som ung borger med handicap i Stevns Kommune?
- Hvilke områder ønske man indflydelse på som borger med handicap i Stevns Kommune?
- Hvordan kan den almene sundhedstilstand hos borgere med handicap forbedres?
- Hvordan får man handicappede borgere til at involvere sig i udviklingen?
Mødet finder sted torsdag den 12. december fra klokken 16:00 til 18:00 i mødesalen på Hårlev Rådhus.
Kommentarer