Store Heddinge

Borgermøde om planlægning af Højerup

traktoerstedet_hoejeruplund

Hørerup: Stevns Kommune og Højerup Borgerforening indbyder nu til det 2. borgermøde om planlægning af Højerup

Mandag den 17. marts indbyder Højerup Borgerforening og Plan- og Teknikudvalget i Stevns Kommune til offentligt møde på Traktørstedet Højeruplund. Mødet afholdes som opfølgning på Borgermøde nr. 1, den 23. september 2013.

Læs også: Offentligt møde om lokalplanlægning af Højerup

På baggrund af reaktionerne på de oplæg, der blev præsenteret på mødet og resultaterne af det arbejde, der blev præsteret i arbejdsgrupperne, er der nu udarbejdet et oplæg til et forslag til Lokalplan nr. 70 for Højerup landsby.

Oplægget vil blive præsenteret på mødet, og der vil blive lagt op til en debat om indholdet.

Landsbyen Højerup og museumsområdet, kerneområdet for verdensarv-oplevelsen, planlægges hver for sig.

For selve kerneområdet er det nødvendigt at opstille rammer for lokalplanlægningen i et kommuneplantillæg, før der kan udarbejdes et lokalplanforslag.

Landskabsarkitektfirmaet Schønherr har udarbejdet en udviklingsplan for kerneområdet som grundlag for en arkitektkonkurrence og dermed også for det nye kommuneplantillæg. Formålet med kommuneplantillægget er at fastlægge de rammer for lokalplanlægningen, som skal danne grundlag for udarbejdelse af et program til arkitektkonkurrencen.

En selvstændig lokalplan for kerneområdet vil blive udarbejdet på baggrund af det valgte vinderprojekt i arkitektkonkurrencen.

Plan- og Teknikudvalget hører meget gerne fra borgere der har tanker om, hvilke rammer der skal være for den nye velkomstbygning eller andet på kerneområdet.

Følgende emner vil være på dagsordenen til mødet:

• Gennemgang af Oplæg til Lokalplan nr. 70 for Højerup med efterfølgende debat,

• Gennemgang af Udviklingsplan for kerneområdet,

• Foroffentlighed om nyt kommuneplantillæg for kerneområdet og debat om rammerne for lokalplanlægning

for kerneområdet (placering af besøgscenter, areal og højde på besøgscenter, disponering af og krav til parkeringsareal, beplantning og grønne områder, faciliteter – herunder stiforløb, shelters, offentligt toilet og legeplads, nyt trappeforløb langs klinten, anløbsbro til turbåden Freja).

Af hensyn til traktement og generel mødeplanlægning bedes tilmelding sendt til Plan@stevns.dk senest torsdag den 13. marts klokken 17.

Borgermødet af holdes mandag den 17. marts fra klokken 19.00 til 21.30 På Traktørstedet Højeruplund, Højerup Bygade 39, Højerup.

Kommentarer