Rødvig

Borgermøde om Rødvig havns fremtid på tirsdag

roedvig_havn

Rødvig: På tirsdag kan man høre om resultaterne af de to turisme og kulturmiljøprojekter på Rødvig Havn

Tirsdag den 17. september indkalder Stevns Turistforening i samarbejde med Stevns Kommune til et offentligt møde om resultaterne af de to turisme og kulturmiljøprojekter på Rødvig Havn. Mødet, der ledes af turistchef Lone Dalthur, foregår på Restaurant Harmonien.

Resultaterne af projektet »Dynamisk Kulturarv på Rødvig Havn« fremlægges af konsulent Dorthe W. Brogaard og konsulent Erik Büchert fremlægger resultaterne af projektet »Både / Og – fiskeri og turisme på Rødvig Havn«.

Læs også: Fortæl de gode Rødvighistorier på lørdag

Derefter vil der være tid til eventuelle supplerende indlæg om havnens fremtid

Mødet afsluttes med spørgsmål fra salen til de to projekter.

Der serveres kaffe og kage i pausen

Borgermødet finder sted tirsdag den 17. september fra klokken 19.00 til cirka 21.30 på Restaurant Harmonien, Rødvig Hovedgade 2, 4673 Rødvig

Kommentarer