Vallø

Borgermøde om gadekæret i Valløby torsdag aften

Valløby Borgerforening afholder borgermøde om ’forskønnelse’ af gadekæret ved Branddammen, i Valløby Forsamlingshus.

Torsdag 2. marts 2017 kl. 19:00 indbyder Valløby Borgerforening til et borgermøde om ’forskønnelse’ af gadekæret ved Branddamsvej, i Valløby Forsamlingshus.

  • Skal Branddammen renses op?
  • Skal hegnet fjernes?
  • Skal bevoksningen erstattes med noget andet?
  • Skal der laves alternativt hegn?
  • Skal der slåes græs?

Spørgsmålene er mange…

– Kom og giv jeres mening til kende, så vi kan blive enige om et pænere ’bycentrum’, opfordrer formanden for borgerforeningen Randi Hansen i invitationen. Borgerforeningen modtager meget gerne ønsker og forslag.

Rune Byrnak-Storm fra Stevns Kommunes afdeling for Teknik og Miljø deltager i mødet.

Stevns Kommune har givet økonomisk tilsagn om betalingen af etableringen. Borgerforeningen skal stå for vedligeholdelsen.

Man kan følge Valløby Borgerforening på facebook.

Alle er meget velkomne til mødet i Valløby Forsamlingshus.

valloeby_gadekaer_branddams

Kommentarer