Store Heddinge

Borgermøde om ny affaldsordning

I 2020 får borgerne i Stevns Kommune mulighed for at sortere deres affald, så det kan genanvendes. Den nye affaldsordning kommer til at gælde alle husstande i kommunen.

Allerede nu bliver der mulighed for at få mere at vide om ordningen på:

Borgermøde – om den kommende affaldsordning

kl. 19.00-21.00

den 27. september på Store Heddinge Skole

Kronhøjvej 4, 4660 Store Heddinge

På mødet bliver der lejlighed til at se nærmere på de nye affaldsbeholdere, som der skal sorteres i i fremtiden, ligesom der også bliver mulighed for at høre borgere fra andre kommuner fortælle om deres erfaringer med at sortere affald. Endelig kan man også blive klogere på, hvad der sker med affaldet, når først det er sorteret og indsamlet.

Der vil være repræsentanter for affaldsselskabet ARGO til stede for at svare på spørgsmål, ligesom der bliver lejlighed til at drøfte den kommende affaldsordning med medarbejdere fra kommunen.

Om eftermiddagen kl. 16.00 samme dag og samme sted kan man blive yderligere inspireret, når skoleklasser fra Hotherskolen og Store Heddinge Skole står klar til at vise deres bud på, hvorfor og hvordan vi skal sortere vores affald, og hvad det kan blive til.

Eleverne vil også tilbyde hjemmelavede snacks fremstillet af overskudsmad fra lokale butikker – det er mad og råvarer, som bare er ‘Too Good to Go’.

Kommentarer