Hårlev

Borgermøde om takstreformen i Frivillighedscentret i Hårlev

Ældrerådet inviterer til Borgermøde om takstreformen i Sundheds- og Frivillighedscentret i Hårlev.

Torsdag den 9. februar fra klokken 14 til 16 inviterer Stevns Ældreråd til Borgermøde om takstreformen i Sundheds- og Frivillighedscentret, Hovedgaden 46 i Hårlev.

Peter Rosbak Juhl fra Movia kommer og fortæller om ’Den Nye Takstreform’ samt hvilken betydning rejsekortet, enkeltbilletten eller periodekortet har for den enkelte bruger.

Efter en kort kaffepause vil der blive mulighed for at stille spørgsmål.

Af hensyn til traktementet vil Ældrerådet gerne bede om tilmelding senest den 7. februar. Dette kan ske på telefon 22 34 88 37.

Kommentarer