Borgermøde vedrørende Stevns Fyrcenter
Stevns: På grund af den store interesse for lokalplan 177, som vedrører Stevns Fyrcenter, arbejder Plan- og Teknikudvalget nu på at arrangere et borgermøde i november.
I Plan- og Teknikudvalget arbejdes der i øjeblikket på at arrangere et borgermøde tirsdag den 01. november fra klokken 19.00 til klokken 21.00 på Stevns Fyrcenter, selvom høringsperioden oprindeligt er sat frem til 18. oktober, skriver Dagbladet Stevns.
Hvad den ændrede dato for høringsfristens udløb vil blive vies ikke endnu, men det vil fremkomme af invitationen til borgermødet samt inden længe på dokumenterne, der ligger på hjemmesiden.
Fyrcenter bliver måske til Feriecenter
I øjeblikket lægges der op til, at der kan bygges en ny bygning på området ved fyret, så den sammen med den eksisterende mandskabsbygning kan rumme 60 sengepladser til overnatning og lokaler til køkken og bespisning. Derudover vil der være lagt op til, at kurser og konferencer kan foregå på stedet. Griber en entreprenør muligheden, er der lagt op til, at Stevns Fyrcenter bliver til Stevns Feriecenter.
I lokalplan 177 er der endvidere lagt op til, at shelter- og teltpladser samt områder til udendørs aktiviteter og rastepladser etableres. Ikke nok med det skal der etableres en plads for autocampere i den nordlige del.
Kommentarer