Borgerservice holder lukket onsdag
Store Heddinge: Borgerservice og Hjælpemiddelafdelingen holder lukket onsdag den 26. juni
Stevns Kommune arbejder på højtryk for at gøre klar til den nye borgerservice, i Rådhuset på Rådhuspladsen i Store Heddinge.
Det indebærer blandt andet, at mange medarbejdere skal deltage i en uddannelsesdag. Derfor har Borgerservice og Hjælpemiddelafdelingen desværre lukket for ekspeditioner onsdag den 26. juni.
Kommunen forventer at være færdige med det nye borgerservicecenter den 1. juli. I den mellemliggende periode skal man regne med, at der kan være lidt længere ventetid end man er vant til, da betjeningsområderne i Borgerservice og Jobcenter Stevns er henvist til mindre lokaler under ombygningen.
Man kan følge Stevns Kommune på Facebook
Kommentarer