Store Heddinge

Borgmester skifter mening om fredningen

geoviden_3_stevns_klint

Stevns Kommune: Borgmester Mogens Haugaard Nielsen (V) vil anbefale alle i kommunalbestyrelsen at droppe fredningen af Stevns Klint.

Borgmester Mogens Haugaard Nielsen (V) har ændret mening om fredningen af Stevns Klint. Han kan ikke længere anbefale en fredning af Stevns Klint. Han vil derfor anbefale alle i kommunalbestyrelsen til at indtage samme holdning. Det skriver Dagbladet.

Beslutningen kommer efter voldsomme protester fra de berørte lodsejere. Desuden har en advokat med speciale i forvaltningsret udtalt at der er stor sandsynlighed for at fredningen ikke går igennem.

Læs også: Advokat: Chancen for at vinde fredningssag er lille

– Jeg kalkulerer altid med en »risiko« for at blive klogere. Og det er jeg blevet i denne sag, hvor jeg mener, at vi som politikere hidtil har fået en mangelfuld sagsfremstilling, hvor vi ikke har været bekendt med, at der er en stor risiko for at tabe en fredningssag, udtaler Mogens Haugaard Nielsen til Dagbladet.

Kommentarer