Borgmesteren foreslår at bygge vandrerhjem i Højerup
Højerup: Mogens Haugaard Nielsen har en personlig idé, om at bygge et vandrerhjem, i stedet for Stevns Museum i Højerup
Stevns Museum i Højerup, der er fra slutningen af 1950’erne, skal renoveres hvis bygningen fortsat skal bruges som museum. Taget er utæt og bygningen trænger alvorligt til en renovering. Det vil koste 10 millioner kroner, hvis bygningen fortsat skal kunne bruges som museum, ifølge en rapport fra Rambøll.
Læs også: Taget er utæt på Stevns Museum
De nye planer om at opføre besøgscentret i Boesdal i stedet for i Højerup, har medført overvejelser om at bygget et nyt museum et andet sted.
Læs også: Byrådet overvejer ny placering af besøgscenter
Borgmester Mogens Haugaard Nielsen introducerer i den sammenhæng, en personlig idé om at bygge et vandrerhjem, der hvor Stevns Museum ligger.
– Hvis man nu byggede et vandrerhjem der, hvor museet ligger, så ville man kunne opfylde et behov, som mange efterspørger. Det skulle selvfølgelig bygges i stil med traktørstedet og området i øvrigt, så det passer ind, forklarer borgmesteren ifølge Dagbladet. Borgmesteren pointerer dog, at det er en personlig idé, helt for egen regning.
Kommentarer