Hårlev

Borgmesteren klippede den røde snor

ungeenhed_2

Stevns Kommune: Borgmester Mogens Haugaard Nielsen klippede i dag snoren officielt ved en festlig indvielse af den nye Ungeenhed Stevns på Campus i Køge 

Fredag den 11. april sagde Køge Handelsskole ved en reception velkommen til Jobcenter Stevns nye ungeenhed.

Siden 3. marts har Jobcenter Stevns været til stede på Køge Handelsskole med en særlig ungeenhed for at koble de unge fra Stevns med uddannelsesinstitutionerne i Campus Køge.

Stevns Kommune har ingen uddannelsesinstitutioner på højere niveau end folkeskolen, og derfor skal de stevnske unge ud over kommunegrænsen, når de skal tage sig en uddannelse. Derfor har Jobcenter Stevns Kommune valgt at placere en særlig ungeenhed på Køge Handelsskole midt i Campus Køge, der har  et bredt udbud af uddannelser – helt aktuelt uddannelsestilbuddene på Køge Handelsskole, EUC Sjælland og kortere videregående uddannelser på Erhvervsakademi Sjælland.

Læs også: Ungeenhed Stevns inviterer til åbningsreception

Stevns Kommune deltog i receptionen med blandt andre borgmester Mogens Haugaard Nielsen, kommunalpolitikere, samarbejdspartnere samt Lotte Nielsen, Centerchef for Arbejdsmarked i Stevns Kommune – foruden Campus-koordinator Allan Bruce Corfitsen og repræsentationer fra Køge Handelsskole. Receptionen bød på flere indslag herunder taler.

Borgmester Mogens Haugaard Nielsen holdt tale og klippede den røde snor over for at markere åbningen.

Fotos: Stevns Kommune

Ungeenheden på Køge Handelsskole bemandes dagligt af fire myndighedssagsbehandlere fra Jobcentret, en sagsbehandler fra Ydelsescentret, en vejleder fra Ungdommens Uddannelsesvejledning (UUV), en mentor og projektleder eller faglig konsulent. Ydelsessagsbehandler og UUV vil være til stede delvist i åbningstiden.

Kommentarer