Samfund

Borgmesteren skal finde andet navn til sit parti

Indenfor en uge fik Stevns to nye lokale partier: ‘Borgerlisten Nyt Stevns’ og ‘Borgerlisten Stevns’. Nu er der strid om navnene.

Bag ’Borgerlisten Stevns’ står de to tidligere konservative medlemmer, Thor Grønbæk og Ole Bech-Jensen. De har allerede den 3. februar registreret navnet ’Borgerlisten Stevns’ i CVR-registret. De har også købt domænerne bogerlistenstevns.dk og borgerlisten-stevns.dk. Det skriver Dagbladet.

Læs også: Stevns får endnu en borgerliste

De undrer sig derfor over at borgmester Mogens Haugaard Nielsen har valgt et næsten enslydende navn til sit nye tværpolitiske parti, ’Borgerlisten Nyt Stevns’. De er ikke i tvivl om, at de har retten til navnet, så de har bedt borgmesteren om at finde et andet navn til sit parti. Hvis ikke han gør det er de parate til at møde borgmesteren i retten.

Læs også: Borgmesteren stifter nyt tværpolitisk parti

Desuden vil Indenrigsministeriet vil nok ikke give deres tilladelse til to så enslydende navne, idet det kan skabe unødig forvirring på stemmesedlen til kommunalvalget til november.

Kommentarer