Borgmesteren er skuffet over undervisningsministeren
Mogens Haugaard Nielsen, der er borgmester i Stevns Kommune, mener ikke at undervisningsministeren er lydhør nok i gymnasiesagen om de afviste unge fra Stevns.
Borgmester Mogens Haugaard Nielsen (Nyt Stevns) giver ikke meget for undervisningsminister Merete Riisagers (LA) henvisning til, at der allerede er dispensationsmuligheder i den nye gymnasiebekendtgørelse.
Læs også: Afviste unge får ikke hjælp fra undervisningsministeren
– Det er jo lidt skuffende, for Merete Riisager understreger bare det, der står i bekendtgørelsen. Og det, der står i bekendtgørelsen er jo lige præcis det, der afskærer nogle af de unge på Stevns fra at komme på det gymnasium, som er tættest på os, siger borgmester Mogens Haugaard Nielsen (Nyt Stevns) til TV ØST.
Sagen kort fortalt:
39 folkeskoleelever fra Stevns og Faxe Kommuner har fået afslag på at blive optaget på det gymnasium, som ligger tættest på de unges bopæl, på grund af et nyt afstandskriterium. I stedet har Køge Gymnasium optaget unge fra Solrød, Greve og Ishøj kommuner, der alle har deres eget gymnasium.
Kommentarer