Borgmesteren tilfreds med internetdækningen
Stevns Kommune: 9 af de 12 borgmestre i vores område er utilfredse med internetdækningen i eres kommuner
Det kniber med internetdækningen på Sydsjælland, Vestsjælland og Lolland-Falster, viser en rundspørge TV2 øst og P4 Sjælland har lavet.
Men borgmester Poul Arne Nielsen (V) fra Stevns Kommune er godt tilfreds med internettet, ifølge rundspørgen. I 2012 var han ellers medunderskriver på et protestbrev til erhvervsministeren omkring mobildækning i sommerhusområderne.
Læs også: Sommerhus-borgmestre kræver bedre mobildækning
Ni andre borgmestre i vores område fortæller om sorte huller og ustabile forbindelser i mindre byer og landområder.
– Den er stærkt svingende her – særligt i dele af sommerhusområderne er der steder med både dårlig mobil- og internetdækning, siger Thomas Adelskov (S), borgmester i Odsherred Kommune, til TV2 Øst.
– Særligt de borgere, som bosætter sig i tyndt befolkede områder, stilles dårligt, hvilket formodentligt vil kunne få borgere til at fravælge at flytte til de områder, siger Niels Ulrich Hermansen (V), borgmester i Ringsted til TV2 Øst.
Borgmestrene i Faxe, Næstved, Holbæk, og Vordingborg frygter det samme, fordi den dårlige internetdækning kan have stor betydning for, hvor man vælger at bo og have sin virksomhed.
Borgmester Lis Tribler (S) i Slagelse ved ikke om hun er tilfreds eller ej.
Borgmestrene i Faxe, Stevns, Holbæk, Odsherred, Slagelse, Kalundborg, Næstved, Ringsted, Vordingborg, Lolland og Guldborgsund Kommuner har deltaget i rundspørgen.
Kommentarer