Store Heddinge

Borgmesteren vidste ikke at der var ministerbesøg

morten_boedskov

Store Heddinge: Justitsminister Morten Bødskov var i mandags på besøg på rådhuset i Store Heddinge inden turen gik videre til Faxe

Justitsminister Morten Bødskov var mandag eftermiddag på et kort besøg i Store Heddinge, som gæst hos Socialdemokraterne i forbindelse med valgkampen. Partifællen, borgmesterkandidat Steen S. Hansen var vært ved besøget.

Det undrer borgmester Poul Arne Nielsen, der ikke var blevet informeret om at ministeren kom på besøg på rådhuset.

– Det er jeg meget forundret over. Jeg synes, at det ville have været naturligt, at jeg bød velkommen på rådhuset, siger den afgående borgmester ifølge Dagbladet.

Inden justitsminister Morten Bødskov drog videre til et arrangement i Æblehaven i Faxe, nåede han at hjælpe med at dele lidt røde roser ud foran SuperBrugsen.

43-årige Morten Bødskov, der er født i Karup har været medlem af Folketinget siden 20. november 2001. Han tiltrådte den 3. oktober 2011 som justitsminister i Helle Thorning-Schmidts regering.

Kilde Wikipedia.org.

Kommentarer