Børneudvalget indstiller tre skoler til lukning

Stevns Kommune: Tre ud af Børneudvalget’s fem medlemmer vedtog onsdag aften at foreslå at Boestofteskolen, Hellested Skole og Skelbækskolen nedlægges næste sommer
Onsdag den 22. august besluttede et flertal af Stevns Kommunes børneudvalg at indstille til kommunalbestyrelsen at Boestofteskolen, Hellested Skole og Skelbækskolen nedlægges per 31. juli 2013.
Beslutningen er truffet på baggrund af udsigten til et betydeligt fald i elevtallet de kommende år. Høringsfristen vedrørende skolestrukturforslaget udløb mandag den 22. august.
Ingen af de berørte skolers bestyrelser modsætter sig lukninger. Skolebestyrelsen for Hotherskolens Hårlev- og Hellested afdeling kunne dog ikke blive enige, her foreslår et mindretal at Hellested skole gøres til en projektskole med sundhed og lærdom som profil.
Forældrebestyrelsen Hårlev Hellested anbefaler dog at Hellested Skole lukkes, under forudsætning af at der gives tilladelse til en friskole i Hellested i stedet.
Danmarks Lærerforenings kreds 44, der dækker Stevns og Køge kommuner, accepterer også skolelukningerne, under forudsætning af at de frigjorte midler forbliver i skolevæsnet.
Lukningen af de tre skoler kan ifølge beregninger give en årlig driftsbesparelse på 4,6 millioner kroner. Besparelsen bliver større hvis kommunen at afhænder bygningerne.
Det forventes at kommunalbestyrelsen behandler forslaget på det næste møde, der finder sted torsdag den 6. september.
Kommentarer