Brand i lade på Rengegade onsdag eftermiddag
Store Heddinge: Stevns Brandvæsen måtte onsdag eftermiddag rykke ud til en brand i en lade på Rengegade
Onsdag den 4. juli klokken 1612 blev der til politiet anmeldt brand på 1. sal i en lade på Rengegade ved Store Heddinge. En cyklist havde bemærket røg fra laden og ringede 112.
Branden blev hurtigt slukket af brandvæsenet og skaderne blev begrænset til ladens loft.
Branden er opstået på loftet og umiddelbart vurderes det, at den er påsat, men brandårsagen skal undersøges nærmere.
Ejendommen står i øjeblikket tom efter at være blevet solgt på tvangsauktion.
Kommentarer