Brand i udhus
Søndag kl.08.57 kørte politi og brandvæsen til en brand i et udhus, som ligger op af en villa i Byenden, Sigerslev.
Husets beboer havde selv opdaget branden i udhuset og havde ringet 112. Ilden havde spredt sig til tagpladerne på villaen, men branden blev slukket, så der kun skete lettere skade på villaen.
Den 32-årig mandlige beboer havde forsøgt at slukke ilden med en haveslange, og havde i den forbindelse indåndet røg. Han blev kørt med ambulance til sygehuset til kontrol for røgforgiftning. Politiet undersøger nu omstændighederne omkring branden for at få fastlagt brandårsagen.
Der var umiddelbart intet mistænkeligt omkring brandens opståen, der formentlig opstod i et fyrrum i udhuset.
Kommentarer