Store Heddinge

Brand i kælderrum i Algade natten til mandag

brandbil_blink

Store Heddinge: En 53-årig beboer havde glemt et tændt stearinlys på en plasticreol i kælderrummet

Natten til mandag den 15. december klokken 04:31 slog en 53-årig mand fra Store-Heddinge alarm til brandvæsnet og politiet, efter at han var blevet vækket af sin røgalarm.

Brandvæsnet og politiet kørte til beboelsesejendommen, hvis beboere blev rutinemæssigt evakueret på grund af kraftig røgudvikling fra kælderen.

Brandvæsnet fik hurtigt slukket en mindre brand i en plastikreol, hvorpå der havde stået et stearinlys, i et kælderrum tilhørende den 53-årige. Han kom nu i tanke om, at han tidligere på søndagen havde haft et stearinlys tændt, men havde glemt det.

Politiet sigtede ham derfor for overtrædelse af beredskabslovgivningen, og den 53-årige kan nu forvente at modtage en bøde som afgørelse på sagen.

Kommentarer