Brand på Stevnsfortet i nat
Fire surrogatfængslede børn og to ansatte er blevet indlagt på hospital til observation for røgforgiftning. Det er sket ved en brand i nat på den sikrede institution Stevnsfortet på Stevns
Branden blev anmeldt til alarmcentralen klokken 0.48, og det er endnu uklart, hvordan branden er begyndt. Men der har ifølge Politiet været brand i nogle gardiener på et værelse.
De seks personer blev kørt til hospitalet i Køge, hvor de blev indlagt til observation for røgforgiftning. Ingen andre ser ud til at være kommet til skade under branden.
Alle personer tilbage på institutionen
Hos Stevnsfortet oplyser man, at alle seks personer, som blev undersøgt for røgforgiftning på hospital i Køge, er udskrevet og tilbage på institutionen.
Brandundersøgelse.
Politiet går nu i gang med at lave en brandundersøgelse, hvor meningen er, at fastslås, om branden har været påsat, eller om den er startet ved et tilfælde.
Stevnsfortet bruges til varetægtsfængsling af børn og unge mellem 12 og 18 år, ligesom nogle også placeres på stedet, når de har modtaget en fængselsdom. Der er i alt ti pladser på institutionen.
Kommentarer