Store Heddinge

Brandvæsnet måtte slukke bål i hus i Vestergade

indsatsleder_3

Store Heddinge: Søndag aften måtte brandvæsnet slukke et bål i et ubeboet hus i Vestergade i Store Heddinge

Søndag den 1. september klokken 22.54 får Stevns Brandvæsen en melding om brand i et hus på adressen Vestergade 7 i Store Heddinge.

Det viste sig, at der var gået ild i en bunke aviser og affald på gulvet inden for en ulåst dør. Naboerne forsøgte at slukke ilden med en pulverslukker, men brandvæsnet måtte også i aktion for at slukke de sidste flammer. Vidner oplyste, at nogen havde affyret fyrværkeri i området kort forinden brandens opståen.

– Der var et lille bål inde i huset, lige inde for døren. Det slukker vi, fortæller indsatsleder Klaus Stevns Madsen og fortsætter:

– Det viser sig at der er en hel masse skidt inde i huset og at ejeren ikke vil gøre noget ved det. Beboere i området oplyser, at huset er et tilholdssted for unge, der hygger sig med at ryge.

SSG skadeservice bliver tilkaldt, da politi gerne vil have huset lukket af. De blev bedt om at blænde et vindue og en dør, samt skrue døren til.

Politiet vil undersøge stedet nærmere i et forsøg på at finde brandårsagen.

Kommentarer