Rødvig

Brandvæsnet var mandag på efterslukning i Skørpinge

brand_skoerpinge_250813_2

Skørpinge/Rødvig: Mandag eftermiddag var brandfolk fra både Store Heddinge og Hårlev på efterslukning i Skørpinge

Mandag den 26. august klokken 15.15 kom der en melding om at gårdbranden i Skørpinge var blusset op igen.

– Vi kører til stedet – både Store Heddinge og Hårlev. Efter 6 dage med store brande, er folk godt trætte. Derfor kom Hårlev med for at hjælpe, så folk kunne få nogle flere pauser, fortæller indsatleder ved Stevns Brandvæsen, Klaus Stevns Madsen, og han fortsætter:

– Denne gang måtte vi rive det meste af længen ned med en lastbil, for at få den brændende halm ud, så vi kunne slukke ilden, efter det var blusset op igen. Vi kunne køre hjemad omkring klokken 19:45, til oppakning af bilerne igen.

Stevns Brandvæsen tilkaldte en lokal entreprenør, der hjalp med at rive bygningen ned, så de brandfolkene bedre kunne komme ind til det der var blusset op igen og slukke det sidste ned.

Kommentarer