Samfund

Brevstemmer til kommunal- og regionsvalget

Man kan brevstemme på enhver Borgerservice landet over. Borgerservice sender din brevstemme videre til den kommune, hvor du er optaget på valglisten.

Tirsdag den 21. november 2017 afholdes der valg af Kommunalbestyrelsen for Stevns Kommune og Regionsrådet for Region Sjælland

Hvis man er forhindret i at møde frem til afstemningen på afstemningsdagen, kan man stemme pr. brev.

Frem til og med fredag den 17. november kan du brevstemme på enhver Borgerservice i landet. Borgerservice sender din brevstemme videre til den kommune, hvor du er optaget på valglisten.

I Stevns Kommune kan du brevstemme på Rådhuset i Store Heddinge på følgende tidspunkter:

  • Mandag og tirsdag kl. 10.00 – 15.00
  • Torsdag kl. 10.00 – 17.00
  • Fredag kl. 10.00 – 12.30

Rådhuset i Store Heddinge er endvidere åbent for brevstemmeafgivning følgende dage:

  • Lørdag 04-11-2017 kl. 10.00 – 13.00
  • Lørdag 11-11-2017 kl. 10.00 – 13.00
  • Fredag 17-11-2017 kl. 09.00 – 16.00

Ligeledes er der åbent for brevstemmeafgivning på Bibliotekerne i Stevns Kommune således:

  • Mandag 06-11-2017 kl. 14.00 – 21.00, Hårlev Bibliotek
  • Mandag 13-11-2017 kl. 14.00 – 21.00, Strøby Egede Bibliotek

Du skal medbringe legitimation, f.eks. sygesikringsbevis, pas, kørekort eller lignende.

Valgkort

Forud for afstemningen udsendes der valgkort. Valgkortet indeholder oplysninger om dit navn og adresse, nummer på valglisten samt oplysning om afstemningsstedets beliggenhed og dato og tid for afstemningen. Valgkortet skal medbringes ved afstemningen.

Hvis du er stemmeberettiget og 5 dage før valget ikke har modtaget valgkort, bedes du rette henvendelse til Stevns Kommune på telefon 56 57 57 57.

Læs mere om valget på kommunens hjemmeside www.stevns.dk der opdateres løbende med informationer om valget.

 

Kommentarer