Brystcafé om akupunktur på tirsdag
Store Heddinge: På tirsdag kan man høre om hvordan akupunktur kan mildne bivirkninger i BrystCafé’en
Tirsdag den 15. januar kommer sygeplejerskerne Helle, Rikke og Jette fra Mammaekirurgisk afdeling i Ringsted og fortæller om akupunktur; hvad er det, og hvad kan det bruges til. Mange med gener af svede/hedeture har haft god effekt af akupunktur.
BrystCafé er et mødested for alle kvinder, der har eller har haft brystkræft.
BrystCafé arrangeres af brystkræftvejlederne Anne Andersen og Anne Munch i samarbejde med Kræftens Bekæmpelses Rådgivning i Næstved, og Kræftens Bekæmpelse på Stevns.
Få flere informationer på telefon 5650 4095, mobil 2924 7726 eller e-mail: annyborch@mail.dk
Brystcafé om akupunktur finder sted tirsdag den 15. januar fra klokken 19.00 til 21.00 i 3F-Huset, Bjælkerupvej 7, Store Heddinge.
De næste arrangementer:
- 19. februar: Kost og Kræft. Økonoma Bente Olsen, fortæller om vigtigheden af at spise sundt før, under og efter et kræftforløb.
- 19. marts: Motion og kræft. Fysioterapeuterne Michala og Niels fortæller om hvorfor det er vigtig at være fysisk aktiv.
- 16. april: Sanne og Lene fra Amoena, viser igen proteser, badetøj og undertøj.
- 21. maj: At være pårørende til en kræftpatient. Åbent arrangement, (i Mødestedet i Hårlev).
- 18. juni: Walk and talk på Trampestien.
Kommentarer