Store Heddinge

BrystCafé om Dansk Brystkræft Organisation

3f-huset_store_heddinge

Store Heddinge: På tirsdag starter den nye sæson i Brystcaféen med et foredrag om patientforeningen Dansk Brystkræft Organisation

Tirsdag den 21. januar får BrystCaféen besøg af Randi Krogsgaard fra Dansk Brystkræft Organisation DBO. Hun vil fortælle hvad DBO er, og hvordan vi kan bruge – og få glæde af organisationen.

BrystCafé er et mødested for alle kvinder, der har eller har haft brystkræft.

Dansk Brystkræft Organisation, DBO, er en selvstændig landsdækkende forening, der arbejder for, at brystkræftramte i Danmark kan få en hurtig og præcis diagnostik, en specialiseret behandling og en effektiv genoptræning.

Alle aktive medlemmer i DBO har eller har haft brystkræft. Langt de fleste forbliver medlemmer, også når de er blevet raske.

Kilde: Brystkraeft.dk

Næste BrystCafé møde er den 18. februar.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til brystkræftvejlederne, enten Anne Munch på telefon 2961 8705 eller Anne Andersen på telefon 2175 0873.

BrystCafé arrangeres af brystkræftvejlederne Anne Andersen og Anne Munch i samarbejde med Kræftens Bekæmpelses Rådgivning i Næstved, og Kræftens Bekæmpelse på Stevns, Anny Borch der kan træffes på telefon 5650 4095 eller e-mail: annyborch@mail.dk.

Arrangementerne i 2014 er støttet af Stevns Brands Fond.

BrystCafé om Dansk Brystkræft Organisation foregår tirsdag den 21. januar fra klokken 19.00 til 21.00 i 3F-Huset, Bjælkerupvej 7, Store Heddinge

Kommentarer