BrystCafé om lækkert undertøj på tirsdag
Store Heddinge: Denne måneds brystcafé handler om lækkert undertøj specielt til brystopererede
Tirsdag den 20. maj afholdes månedens brystcafé i 3F Huset i Store Heddinge. Denne måneds møde for kvinder med brystkræft har besøg af Hanne Thomsen fra Rosmedic i Køge. Hanne vil vise lækkert undertøj specielt til brystopererede.
Samtidig vil der være mulighed for snak og erfaringsudveksling med de øvrige deltagere over kaffen.
Mange kvinder har brug for at kunne tale med andre – som ikke er den nærmeste familie/ venner om deres situation, om behandlingen eller om senfølger eller andet.
Næste arrangement er tirsdag den 17. juni med en gåtur på noget af Trampestien fra Rødvig.
Arrangementerne er tilrettelagt at brystkræftvejlederne Anne Andersen telefon 2175 0873 og Anne Munch telefon 2961 8705 og er åbent for alle kvinder, der har eller har haft brystkræft, og er et samarbejde mellem brystkræftvejlederne, Kræftrådgivningen i Næstved og Kræftens Bekæmpelse på Stevns .
Evt. yderligere oplysninger hos brystkræftvejlederne, eller hos Kræftens Bekæmpelse på Stevns, Anny Borch Jensen Tlf. 5650 4095 mail: annyborch@mail.dk
Månedenss brystcafé finder sted tirsdag den 20. maj fra klokken 19 til 21 i 3F Huset, Bjælkerupvej 7, Store Heddinge.
Kommentarer