BrystCafé med ro, fordybelse og yoga tirsdag
Den månedlige BrystCafé, der er for kvinder som har eller har haft brystkræft, byder på ro, fordybelse og yoga.
Tirsdag den 21. november fra klokken 19 til 21 besøger Heidie Kosiara BrystCaféen, hvor hun vil guide gennem blide yoga øvelser. Det foregår i mødelokalet i Stevnsbadet på Parkvej 2 i Store Heddinge.
Yoga giver god energi, kan være afslappende og være med til at stække ømme muskler og led.
– Det bliver et par timer med tid til ro og fordybelse. Husk løstsiddende tøj, en måtte og et lille tæppe, siger brystkræftvejleder Anne Munch.
BrystCafé er for kvinder som har eller har haft brystkræft.
Bag arrangementerne står brystkræftvejlederne Anne Andersen, telefon 2675 0873, og Anne Munch telefon 2961 8705, i samarbejde med Kræftrådgivningen i Næstved, 7020 2646, og Kræftens Bekæmpelse på Stevns, telefon 5650 4095 eller e-mail annyborch@mail.dk
BrystCaféerne er sponseret af Vaskerifonden.
Kommentarer