Store Heddinge

Budgetforlig underskrevet i Stevns Kommune

budgetforlig_stevns

Stevns Kommune: Et flertal i kommunalbestyrelsen har netop givet hinanden håndslag på næste års budget

– Jeg er meget tilfreds med det budget, vi lægger frem. Vi har igen i år vist stor ansvarlighed i forhold til kommunernes økonomi under ét samtidig med, at vi fastholder et flot, solidt serviceniveau med politisk fokus på en række borgerrettede områder samt en anlægsramme, som giver plads til fortsat udvikling af vores kommune, fortæller borgmester Mogens Haugaard Nielsen.

Bag forliget står Venstre (V), Dansk Folkeparti (O), Det Konservative Folkeparti (C), Radikale Venstre (B) og Stevnslisten (L).

– Vores anlægsramme lyder til næste år på cirka 68 millioner kroner, hvoraf den helt store post er etablering af vores nye sundhedscenter i Hårlev. Et sundhedscenter, jeg forventer mig meget af og glæder mig til at følge, slutter Mogens Haugaard Nielsen.

Væsentlige anlægsprojekter i 2015:

  • Sundhedscenter – 17,6 millioner kroner
  • UNESCO Verdensarv – 3 millioner kroner
  • Cykelsti, Højerup til Rødvigvej – 7,0 millioner kroner.
  • Strøbyskolen, tagbelægning – 2,8 millioner kroner
  • Renoveringspulje, skoler – 2,3 millioner kroner
  • Bakkegårdsvejs udmunding i Stevnsvej – 1 millioner kroner

Man kan læse mere om budgetforliget på stevns.dk. Her står der blandt andet, hvilke politiske fokuspunkter, flertallet har valgt for næste år.

Foto: Thor Grønbæk, Jørgen Gregersen, Mogens Haugaard Nielsen (borgmester), Bjarne Nielsen og Varly Jensen har lige underskrevet budgetforliget for næste års budget. Line Krogh Lay var ikke til stede, da budgettet blev underskrevet. (Stevns Kommune) 

Kommentarer