Store Heddinge

Butikken Arlington i Store Heddinge lukker

arlington

Store Heddinge: Butikken med skønhedsprodukter, der åbnede i den gamle boghandel i juni sidste år, lukker til april

Lørdag den 29. juni åbnede Marc Mylund Emanuelsen-Rune en butik med skønhedsprodukter til både kvinder og mænd i den gamle boghandel. Butikken med navnet Arlington, på hjørnet af Algade og Østergade i Store Heddinge, fik dog et kort liv.

– Mine kære kunder. Det er med beklagelse at jeg må meddele at butikken lukker fra den 1 april. Det er en beslutning der er blevet taget i dag (mandag den 24. februar. red.). Som mange af jer ved havde jeg et samarbejde med firmaet Scottish fine soaps. Et samarbejde der nu er stoppet. Så jeg er desværre nødsaget til at finde mig et almindeligt job hurtigst muligt, skriver Marc Mylund Emanuelsen-Rune på facebook. Og han fortsætter:

– Jeg er så inderligt glad og taknemmelig for alle de vidunderlige mennesker jeg har mødt i det år jeg har haft butikken. I skal have en stor tak for støtten. Jeg vil aldrig glemme jer.

Marc Mylund Emanuelsen-Rune er i gang med at oprette en netshop med navnet Arlingtonsoap.dk, hvor han vil sælge de samme produkter som i den fysiske butik.

Sidste åbningsdag bliver lørdag den 29 april. Indtil da er der ophørsudsalg i Arlington. Alt i butikken er sat til salg inklusive de gamle møbler.

Kommentarer