Butikkerne i Hårlev går ’Forårs Amok’ lørdag

Flagene bliver hejst, og der er gratis morgenbord ved Cap Horn fra klokken 8.30 når butikkerne i Hårlev går’Forårs Amok’.
Lørdag den 20. maj går medlemmerne af Hårlev Borger- og Erhvervsforenings (HBE) ’Forårs Amok’ med vanvittige priser og alskens aktiviteter for store og små rundt omkring i byen.
Traditionen tro starter dagen med at flagene bliver hejst, og der bydes på gratis morgenbord ved Cap Horn fra klokken 8.30. En anden tradition er at den royale, kongeblå Kronebil kommer til byen.
På parkeringspladsen foran Staxen Bog og Papir afholdes der børneloppemarked der plejer at være fyldt med farvestrålende stande med legetøj, dukker, bamser, spil, tøj, møbler, cykler og meget andet. Og der er selvfølgelig ponyridning for de mindste.
Læs også: Brugsløbet: Nyt cykelløb i Hårlev den 21. maj
For de voksne er der et stort trailersalg på pladsen ved Sundheds- og Frivillighedscentret på Hovedgaden.
Der vil være slag af grillpølser, øl og vand og der sælges lodsedler til et stort lotteri.
’Bogstavjagten’
Som noget helt nyt kan man i år deltage i ’Bogstavjagten’, der i al sin enkelhed går ud på at man skal finde fire bogstaver i butikkerne, der skal danne et ord. Man skal lægge sit svar i indsamlingskassen i Super brugsen seneste klokken 18. Så deltager man i konkurrencen om tre flotte præmier.
Hårlev Borger- og Erhvervsforenings (HBE) stand kan i øvrigt findes ved bageren.
Kommentarer