Byg en redekasse på biblioteket

Stevns Kommune: På to af kommunens biblioteker kan man bygge en redekasse til fuglene i haven i vinterferien.
Tirsdag den 23. februar på Hårlev Bibliotek og onsdag den 24. februar på Store Heddinge Bibliotek, begge dage fra klokken 13 til 15.
Naturvejleder Kirsten Føns fra Stevns Naturcenter tager materialer og værktøj med og fortæller hvordan en redekasse skal laves. Du må tage din egen redekasse med hjem og hænge den op i din have.
Mange af fuglene i vores haver foretrækker at bygge rede i gamle, hule træer, gerne i forladte spættehuller. Vores velplejede haver og produktionsskove efterlader dog ikke mange gamle træer og dermed egnede redesteder. Derfor kan redekasser være en meget stor hjælp for blandt andet mejser og spurve.
Som tak for hjælpen holder fuglene bestanden af insekter, larver og lus nede i haven. Et musvitpar med unger æder omkring 30.000 lus og larver i løbet af en ynglesæson! Desuden er det jo en fryd for både øre og øjne at kunne følge med de aktive og livlige fugles familieliv.
– Hør også om, hvordan du kan hjælpe vinterfuglene i din have, eller få et indblik i hvad vores trækfugle laver lige nu! Spil fugletrækspillet, hvor du skal være en landsvale, der skal ud på det farefulde træk til Sydafrika og retur til Danmark. Mon du kan overleve? Spørger naturvejleder Kirsten Føns
Det er gratis at bygge en fuglekasse, men der er et begrænset antal pladser. Billetter kan afhentes på bibliotekerne
Redekassebyggeriet foregår tirsdag den 23. februar på Hårlev Bibliotek og onsdag den 24. februar på Store Heddinge Bibliotek, begge dage fra klokken 13 til 15.
Kommentarer