Store Heddinge

Café Stevnen åbner møbelgenbrugsbutik

Café Stevnen afholder åbningsreception i Stevnen’s nye genbrugsbutik, der sælger brugte møbler med videre.

Lørdag den 18. marts fra klokken 10.00 til 14.00 er der åbningsreception i det sociale værested Café Stevnen’s nye genbrugsbutik, der sælger brugte møbler med videre. Der vil være gratis kaffe og hjemmebag dagen igennem.

Den nye butik ligger i Stevns Brand Fonds gamle lokaler på Algade 33A i Store Heddinge, ved siden af Café Stevnen. Naboejendommen blev i efteråret 2015 købt af den frivillige organisation KFUMs Sociale Arbejde, der driver Cafe Stevnen.

Læs også: KFUM har købt ejendommen Algade 33

Den nye genbrugsbutik vil holde åbent samtidig med caféen. Hvis døren er låst kan man henvende sig i caféen. Overskuddet fra genbrugsbutikken går til caféens sociale arbejde.

Man kan følge Cafe Stevnen på facebook.

Kommentarer