Café Stevnen fylder fem år torsdag
Café Stevnens fem års fødselsdag torsdag fejres med en festgudstjeneste og masser af lagkage.
Torsdag 1. juni fejrer det sociale værested Café Stevnen på Algade i Store Heddinge fem års fødselsdag.
Program:
- Kl. 15.00 Festgudstjeneste i Sankt Katharina kirke, Store Heddinge ved Per Vibskov Nielsen
- Kl. 15.30 Fødselsdagslagkage med 5 lys i Café Stevnen
- Kl. 16.00 Festtale ved tidligere borgmester Lars Asserhøj
- Kl. 16.30 Stevnske sange med Per Maimann og Birte Rasmussen
Alle er velkomne.
Man kan følge Café Stevnen på facebook.
Det sociale værested Cafe Stevnen åbnede den 1. juni 2012 i det tidligere Hinges Conditori, på initiativ af Per Vibskov Nielsen, der dengang var sognepræst i Store Heddinge. Forbilledet for værestedet var KFUMs sociale værested ’Paraplyen’ i Haslev.
Café Stevnen drives af KFUM’s Sociale Arbejde, en styregruppe og en gruppe frivillige.
Café Stevnen er både et tilbud til frivillige, der har ressourcer og overskud til at yde ’en hjælpende hånd’ til andre, men også et tilbud til dem, der måske selv har et behov for identitet og socialt samvær.
Kommentarer