Café Stevnen har fået 23.000 kroner
Store Heddinge: Det sociale værested Café Stevnen i Algade har fået en donation fra Sydbank på 23.000 kroner.
Sydbank har givet det sociale værested Café Stevnen i Algade en donation på 23.000 kroner, der skal gå til renoveringen af den smukke gamle kakkelovnen i caféen.
– Vi kan næppe finde noget bedre sted at donere penge end til Café Stevnen. Og jeg kommer til at tænke på Kim Larsens sang, ”Det er en kold tid, som vi lever i”; det er ikke alle, som er med inde i varmen…”, sagde erhvervsrådgiver Kaj Christensen ved overrækkelsen af donationen. Det skriver Stevnsbladet.
Niels Meisner, der er leder af Café Stevnen har sammen med tømrer- og snedkermester Jens Knudsen, der er medlem af Café Stevnens styregruppe, har ansøgt Sydbank om penge.
-Det er dejligt, at det er det lokale pengeinstitut, som støtter lokale formål – og det viser I ikke er så langt væk, sagde Jens Knudsen. Han håber at ovnen er klar inden vinteren, så der kan afholdes ”kamin-møder”. Det skriver Stevnsbladet.
Han roste i øvrigt cafeens støtteforening, Café Stevnens Venner, for at være meget aktive. De har blandt andet arrangeret en række foredrag og senest en valgaften.
Café Stevnen har desuden fået lovning på gratis brænde fra JJ Skovservice.
Kommentarer