Café Stevnen har modtaget 210 strikkede klude
Store Heddinge: Café Stevnens Venner i Store Heddinge har modtaget 210 karklude til ’Operation karklud’.
Café Stevnens Venner vil sælge håndstrikkede karklude, når der i juni måned afholdes ’Store Heddinge by Night’. Overskuddet fra salget skal gå til arbejdet i værestedet for udsatte borgere i Stevns Kommune – Café Stevnen.
Læs også: ’Operation karklud’ til fordel for Café Stevnen
– Jeg var i Café Stevnen her til aften. Der er modtaget 210 karklude indtil nu. Det er Tina og Karin på billedet, fortæller Jette Balslev der er formand for Café Stevnens Venner
Målet er 1000 karklude, der hænges op i Algade og sælges til alle der lige står og mangler en karklud.
Man kan aflevere karklude i Café Stevnens genbrugsbutik, Algade 33 i Store Heddinge. I Rødvig kan man indlevere karklude på i det gule hus på Østersøvej 14, hos Jette Balslev.
Interesserede kan kontakte Café Stevnens Venner på e-mail csvenneforening@gmail.com eller telefon 4034 6838.
Kommentarer