Café Stevnen julehygger i den kommende uge
Store Heddinge: I den kommende uge bliver der rigtig julehygget i det sociale værested Café Stevnen i Algade i Store Heddinge
Mandag den 17. december klokken 14.00 læser sognepræst Per Vibskov fra Roskilde Domkirke op af Selma Lageröfs Kristuslegender.
Tirsdag den 18. december får Stevnen besøg af “den gule dør” der er et kommunalt finansieret værested i Køge. De kommer klokken 15 og donerer julegaver til Cafe Stevnens juleaften.
Onsdag 19. december klokken 14 kommer den konstituerede sognepræst i Store Heddinge, Marianne Berg, og fortæller gamle som nye julehistorier og måske ligefrem den gode gamle Peters jul.
Alle er velkomne og der er gratis adgang til det sociale værested Café Stevnen, der hører under KFUM’s sociale arbejde i Danmark.
Kommentarer